Aldersbedømmelse af buk
Hvordan bedømmer man dyrets alder? Aldersbedømmelse af buk under jagt eller under observation på jagtreviret er meget svært eller næsten umuligt, men når bukken er nedlagt kan man med forskellige metoder og erfaring lave en vurdering af bukkens alder.
Aldersbedømmelse af buk er behæftet med stor usikkerhed. Forskerne har anvendt tandslidtage til aldersbedømmelse, og det er en udmærket metode for den almindelige jæger. Dog er metoden ret usikker, idet slitagen af tandsættet afhænger af jordbundsforhold og fødeindtag.
Det kan være nyttigt at indsamle underkæber til sammenligning fra samme revir eller i det mindste på alt råvildt man nedlægger igennem sit jægerliv. Med en sådan kæbesamling kan man begynde at få en bedre vurdering af slitagen og dermed alderen af dyret. Kæbesamlingen kan bruges som et redskab til at bedømme alder relateret til hinanden, således at man med tiden kan opbygge en lille vidensbank. Læs mere om: Aldersbestemmelse af buk ud fra tandslid
Årringsdannelse af tandens cement som metode til aldersvurdering er kendt fra kronvildt og bruges til vurdering af, om forvaltningen af kronvildtet er bæredygtigt. Metoden bygger på antagelsen om at fra 1 års alderen dannes en nye årering hvert år. Man kan sige, at metoden er den samme som når man tæller, hvor gammelt et træ er, når man har fældet det. Metoden er dog meget krævende og der er behov for specielt udstyr til gennemskære tanden og stor erfaring med at undersøge og definere årringene.
Den sikre metode til aldersbedømmelse af råvildt er at tjekke den tredje kindtand i underkæben. Ved at undersøge tanden kan man med 100 % sikkerhed bestemme om dyret er under 1 år eller over et år gammelt. Når dyret er over 12 til 14 mdr gammel erstattes den tredelte mælketand med en todelt, blivende tand. Når rådyret er cirka et 1 år, består det blivende tandsæt af 32 tænder.
Bukkens opsats kan i grove træk bruges som aldersvurdering, idet Hefte 33 fra Vildbiologisk station viser sammenhæng mellem bl.a.:
- Opsatsvægt og alder
- Opsatsens stanglængde og alder
- Opbrækket vægt og alder
Dog er sammenhængen størst i alderen fra etårige til 4-årige.
Aldersbedømmelse af buk under jagt eller under observation på jagtreviret er meget svært eller næsten umuligt, men når har nedlagt råvildt kan man med forskellige metoder, og erfaring, lave en vurdering af bukkens alder.
Opsatsvægt i forhold til alder
Opsatsen og kraniet udvikles med alderen, og der er nogle karakteristika, der kan bruges som fingerpeg om alderen på en råbuk. Råvildtets kranium bliver kraftigere og bruskdannelse udvides. De ses bl.a. på nakkeåbningen, hvor den bliver mere oval på en ældre buk og kranievæggen kraftigere.
Opsatserne bliver tungere indtil 4-års alderen med knap 320 i gennemsnit og stiger kun ganske lidt hos bukke der er fem år til seks år, hvor vægten falder for gruppen på <6år.
Opsatsens stanglængde i forhold til alder
Etårige bukke sætter typisk tynde og korte stænger og gerne få eller ingen sprosser. Rosenkransene er mindre. Stanglængden* er i gennemsnit 16 cm, men varierer fra 12 til 20 cm.
Flerårige bukke sætter kraftigere og længere stænger. Fra toårige bukke til fire år, hvor stanglængden topper, forøges længden fra i gennemsnit 22,5 cm til 24 cm.
Opbrækket vægt i forhold til alder
Opbrækket vægt i forhold til alder er stigende indtil 5-årsalderen, hvorefter de ældre bukke over 6 år muligvis vejer lidt mindre. Forskellen er størst i alderen op til 3 år. I følge materialet om bukkens livscyklus vejer bukkene:
- 1-årig buk i gennemsnit 17 kg, med spredning mellem 14 – 19,5 kg
- 2-årig buk i gennemsnit 18,5 kg, med spredning mellem 16,5 – 20,5 kg
- 3-årig buk i gennemsnit 19,5 kg, med spredning mellem 17 – 21,5 kg
Der ses en god sammenhæng mellem bukkens vægt og opsatsens størrelse (vægt) i materialet fra Danske Vildtundersøgelser.
Opsatsen dannes på rosenstokkene og hver gang en buk sætter en ny opsats bliver rosenstokkene kortere og kraftigere og rosenkransene hælder mere nedad mod pandeskallen i siderne, og jo tættere på pandeskallen jo ældre er bukken.
Aldersbedømmelse under jagt og felt observationer
Er det så muligt at aldersbedømme råvildt under jagt eller felt observation med den viden vi har indsamlet fra de Danske vildtundersøgelser? Her er svaret desværre stadig: Nej, men vi kan da altid skønne en alder, når vi observerer råvildtet på jagtreviret. Kun ved hjælp at mærkning fra fødsel kan vi præcis bestemme alder på fritgående råvildt, men da vi ikke kan mærke vores råvildt må vi bruge vores viden om hvordan opsatsen udvikles med alderen og at kropsvægten også følger alderen på bukken.
Måden hvorpå en buk opfører sig på ændrer sig med alderen. Når bukken er 1 år gammel, viser den sig lige inden bukkejagten starter, eller under bukkejagtens begyndelse, kommer den tit springende og løber rundt i skoven eller marken. Den er overladt fra råen og løber rundt for at udforske sin frihed og er meget lidt forsigtig. Dens opførelse er markant anderledes end den lidt ældre buk og de gamle bukke, som uden for brunsten vil sikre sig før den kommer ud på åben mark eller skovåbninger. Den opfører sig lidt mere majestætisk og går langsommere og sikrer sig hyppigere. Dens opsats, hals og krop er kraftigere jf. hvad vi har lært af ovenstående.
Mangler du en bukkeopsats til din første opsats? Kig dig omkring herpå Trophyplates, hvor du kan finde din nye opsats til bukke til billige priser og i en høj kvalitet.
*Kilde:
DCE hefte 33; Danske Råbukkeopsatser 1966-1977 af Johnny Lund Jeppesen og Finn Kristoffersen.
