Opmåling af rævekranie
Opmåling af rævekranie efter CIC-standard udføres ved at måle længden af kraniet og bredden på det bredeste punkt (største udlæg). Hver centimeter målt i største længde og største bredde giver 1 point, og summen bestemmer, om der kan opnås en medalje.
Opmåling af grævlinger, mårhunde og ulve udføres på samme måde.
Kraniet’s længde [cm] x 1 point
Kraniebredden [cm] x 1 point
Summen af disse giver den samlede pointsum, og i henhold til de internationale CIC-krav vurderes det, om en medalje opnås.
Medaljekrav for Ræv
Bronze 24,0 til 24,49 point.
Sølv 24,50-24,99 point
Guld 25+ point
Medaljekrav for mårhund
Bronze 20,5 til 20,99 point.
Sølv 21 til 21,49 point
Guld 21,5+ point
Medaljekrav for Grævling
Bronze 22,0 til 22,49 point.
Sølv 22,50-22,99 point
Guld 23+ point
Eksempel på gør-det-selv opmåling af ræv
Her er et eksempel på gør-det-selv opmåling af ræv,, baseret på en tæveræv, jeg skød på lokkekald for nogle år siden.
For at opmåle rævekraniet kan du bruge en skydelære og en lineal.
Start med at måle længden af kraniet ved f.eks. at lægge kraniet ovenpå linealen og skubbe den op til skydelæren, når den står lodret ved nul centimeter på linealen.
Aflæs længden i centimeter med en decimalnøjagtighed og noter længden på et stykke papir.
Brug skydelæren til at måle bredden af kraniet ved at finde det bredeste punkt og notere bredden med en decimalnøjagtighed.
Kranielængde: 15,5 cm x 1 point = 15,6 point
Kraniebredde: 8,6 cm x 1 point = 8,6 point
Total: 24,2 point.
Dette betyder, at rævekraniet muligvis kan tildeles en lille bronzemedalje. Men det skal verificeres af en certificeret opmåler, før medaljen er sikker.
Opmålingsskema for ræv
Opmålingsskema for ræv vises på billede, som Fritz Heje Hansen har udført i henhold til CIC opmålingsstandarden. Med denne officielle opmåling er Bronze medaljen en realitet og viser at det endelige resultat er 24,34 point, altså lidt mere end hvad jeg selv har udmålt den til.
Dermed er Bronze medalje til ræven sikker.
Fritz Heje Hansen er certificeret trofæopmåler og medlem af CIC´s Trophy Evaluation Board, og underviser trofæopmålere i hele Europa. Hvis du har jagttrofæer du gerne vil have opmålt kan du finde kontakt oplysninger på Fritz Heje Hansen’s hjemmeside: Jagtkonsulent.dk